ADHD Udredning hos Voksne

Hvornår skal man overveje en ADHD udredning som voksen?

Man kan sige og mene meget om den udvikling der sker i udredning for ADHD og Autisme hos voksne. Det er min erfaring at de færreste voksne ønsker “udredning for sjov”.

Ofte er det mennesker, der har været i mistrivsel i årevis f.eks. rigtig mange kvinder, der måske “på overfladen” ser velfungerende ud, men som føler sig ekstremt trætte og udslidte og som måske har en eller flere stresssygemeldinger bag sig.

Det kan også være forældre til børn, der er blevet diagnosticeret med ADHD eller Autisme, og som kan kende rigtig mange ting i sig selv og derfor ønsker afklaring.

Selvom en udredning og evt diagnose ikke ændrer på, hvem man er som menneske, så er det for rigtig mange første skridt imod en ny forståelse af sig selv.

Man kommer nærmere “Trivsel i Hjertet”; når man pludseligt får et sprog for det, man har oplevet gennem sit liv – det bliver nemmere at forstå og forholde sig til det – og dermed skabe de ændringer i éns liv, som skaber mere trivsel fremadrettet.

Nyhed: Samarbejde med ekstern psykiater

Som noget nyt har jeg etableret samarbejdet med psykiater Giuseppe Guerriero i forbindelse med udredning og behandling af voksne – primært ift. ADHD, men også vedr. andre psykiatriske udfordringer efter behov.

I kraft af vores samarbejde kan du hos mig få lavet den psykologiske del af udredningen med mulighed for efterfølgende samarbejde med Giuseppe ift. diagnosticering og evt. medicinsk behandling.

Fælles for os er, at vi har den enkelte klient i centrum og leverer høj kvalitet i en overskuelig sammensætning med faste priser afhængig af hvor meget du føler du har behov for:

Et puslespil, hvor den sidste brik er ved at falde på plads

Den psykologiske vurdering og evt. diagnose

En grundig vurdering af din historie, dine oplevelser og din trivsel, som danner grundlag for en mulig diagnose. Dette er første skridt mod at få klarhed og et sprog for dine oplevelser.

 

Et ansigt, hvor der er en spiral der, hvor hjernen sidder

Medicinsk behandling

Hvis relevant, kan der tilbydes medicinsk behandling i samarbejde med psykiater Giuseppe Guerriero. Målet er at hjælpe dig med at finde ro og balance i din hverdag gennem en individuelt tilpasset behandlingsplan.

 

Psykoedukation

Praktisk hjælp og indsigt, der lærer dig at navigere i de udfordringer, der følger med ADHD eller andre diagnoser. Det handler om at udvikle strategier og finde nye måder at skabe trivsel i hverdagen.

 

Hvis du er i tvivl om en ADHD udredning er relevant for dig eller hvis du har spørgsmål, så er du velkommen til at kontakte mig for uforpligtende rådgivning.

Skal vi tales ved?